Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Egebo Plejehjem

Egebo

Om Egebo:
Egebo er et nyere plejehjem, der blev indviet i foråret 2004. Plejehjemmet består af 27 plejeboliger, 8 aflastningsboliger samt servicedel. Udover dette er et hus med 9 lejligheder forbeholdt fysisk og psykisk udviklingshæmmede borgere.

Plejeboligerne der er et-rumsboliger med flytbar skabsvæg, er fordelt med 9 boliger i 3 fritliggende huse med eget fællesareal inkl. fælleskøkken. Husene ligger i klynge tæt ved centerets servicedel. 

Aflastningsboligerne er bygget samlet umiddelbart i forbindelse med centerets servicedel.

I centerets servicedel er der en aktivitetsafdeling med næsten daglige tilbud som avislæsning, hyggeligt samvær, håndarbejde og diverse spil. Desuden er der mulighed for at deltage på gymnastikhold. Mange af disse aktiviteter forestås af et korps af frivillige.

Personalet ønsker at gøre hverdagen for ældrecenterets brugere og beboere så hjemlig og hyggelig som mulig. Personalet forsøger, ud fra kommunens kvalitetsstandard, at efterkomme den enkelte beboers behov og ønsker. Personalet tilstræber at bevare den enkelte beboers ressourcer længst muligt, hvorfor samarbejdet og dialogen med den enkelte beboer og dennes pårørende er en vigtig del af det daglige arbejde på centeret.

  

 Husleje pr. måned

 Kr. 5.564    

      Indskud

      Kr. 17.729