Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Visitation

Visitation

Hjælp i hjemmet
I Middelfart Kommune kan du få hjælp i hjemmet ud fra visionen Herre i eget liv. Det er en hjælp, der er tilrettelagt, så du vedligeholder, udvikler eller genoptræner dine færdigheder. Du skal visiteres til hjælpen gennem visitatorgruppen, der vurderer behov og varighed af hjælpen.

Vi tror de fleste gerne vil kunne klare sig selv så længe så muligt. Samtidig vil vi gerne være med til at forebygge og udskyde tab af færdigheder, som du kan opleve f.eks. efter sygdom.

Det betyder, at hvis du søger om hjælp til praktiske gøremål i hjemmet eller til personlig pleje, vil det blive vurderet, om du først skal have hjælpen via Hverdagsrehabiliteringen. Det er et tilbud om at få hjælp fra hjemmehjælpen, så den målrettet bidrager til, at du igen kan klare dig selv bedst muligt.

Hvem kan søge hjælp?
Du kan søge personlig og praktisk hjælp i hjemmet, hvis du på grund af midlertidig eller varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, eller på grund af særlige sociale begivenheder ikke selv kan klare

  • den personlige pleje
  • de nødvendige praktiske opgaver i hjemmet
  • eller vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder.

Hvad kan du søge hjælp til i hjemmet?

  • Hverdagsrehabilitering
    Støtte til at genvinde tabte færdigheder for eksempel efter sygdom. Læs mere i brochuren "Hverdagsrehabilitering"
  • Indkøb: Se mere i brochuren " Visitionskriterier indkøb".
    Indkøb er muligt via en vareudbringningsordning
  • Madservice
    Kølemad, som leveres en gang ugentligt
  • Personlig pleje
    f.eks. bad og daglig personlig hygiejne
  • Praktisk hjælp
    f.eks. rengøring og tøjvask
    Hjemmepleje : Se mere i brochuren " Kvalitetsstandard for hjemmehjælp "

Hvad kan du ellers søge hjælp til?

  • Omsorgstandpleje
    Middelfart Kommune tilbyder en særlig tandplejeordning til de borgere, der af helbredsmæssige grunde har svært ved at komme til tandlæge eller tandteknikker - læs mere i brochuren" omsorgstandpleje".
  • Aflastningsophold
    Et tidsbegrænset ophold i aflastningsbolig på et plejecenter i kommunen, læs mere i brochuren
  • Ansøgning om ældrebolig og plejebolig
    Se visitationskriterierne for ældrebolig
    Se visitationskriterierne for tryghedsbolig
    Se visitationskriterierne for plejebolig
  • Dagcenter
    Tilbud til ældre med behov for støtte til socialt samvær og sociale aktiviteter. Mere information findes her
  • Døgnrehabilitering
    Træning, der ydes i kombination med et tidsbegrænset døgnophold med det formål at genvinde funktionsniveauet
  • Genoptræning
    Gennem fysisk aktivitet og træning er målet at genvinde hverdagens funktionsniveau
  • Vedligeholdelsestræning
    Vedligeholdende træning, der kan ydes i en periode i forlængelse af et genoptræningsforløb
  • Kørselsordning (SBH-kørsel)
    Svært bevægelseshæmmede som benytter et ganghjælpemiddel/kørestol kan ansøge om kørsel. 
    Du kan læse mere om ordningen her. 
  • Sygepleje
    Hvis du har behov for sygepleje, kan du henvende dig til din egen læge. Sygehuslæger og speciallæger kan også henvise til sygepleje. Sygepleje er gratis for dig. Læs her hvordan du får sygepleje.

Hvordan søger jeg hjælp?
Hjælpen søges ved henvendelse til visitatorgruppen.

Telefontid på 88 88 46 96
Mandag til fredag kl.11.00 til 13.00 eller send mail til visitatorer@middelfart.dk

Du kan også sende et brev til Visitatorerne, Jernbanegade 75 – 77, Midtpunkt, 5500 Middelfart.

 

Hvad sker der så?
Når du søger om hjælp, bliver du kontaktet af en visitator, der skal vide noget om dit helbred, og hvordan du klarer dig i hverdagen, før der kan træffes en afgørelse.
Hvis du ønsker det, kan en pårørende eller ven deltage i samtalen. Tidspunkt for besøget kan aftales, når du henvender dig til visitatorgruppen.

Visitator træffer afgørelsen ud fra lovgivningens retningslinier og kommunens Kvalitetsstandarder.

Når afgørelsen er truffet, om du kan få hjælp, og hvad du kan få hjælp til, sender vi dig et afgørelsesbrev.

Visitatorerne arbejder på skift på kontoret og på besøg hos borgerne. Du har således ikke en fast visitator, men vi sikrer, at din henvendelse bliver behandlet så hurtigt som muligt.

 

Frit valg af leverandør
Når du har fået tildelt hjælp har du mulighed for at vælge, hvem der skal levere hjælpen. Det gælder dog ikke for borgere, der bor på et plejecenter.

Du kan vælge mellem de leverandører, som Middelfart Kommune har godkendt. Frit valg gælder til praktisk hjælp, madservice og personlig pleje.
Du kan se leverandørerne her