Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Social- og sundhedshjælperelev

Social- og Sundhedshjælperelev

Fakta om uddannelsen

  • Du er ansat på elevkontrakt og får løn under social- og sundhedsuddannelsen
  • Der ansættes i alt 16 social- og sundhedshjælperelever om året i Middelfart Kommune.
  • Der er uddannelsesstart 2 gange om året, februar og september.
  • Uddannelsen varer 14 måneder og veksler mellem skole og praktik. Skoledelen foregår på Social- og Sundhedsskolen, Odense afdeling.
  • Der er praktikperioder i både  hjemmeplejen og på ældrecentre.
  • Praktikvejledere følger og vejleder dig i den praktiske del af uddannelsen.

Gode grunde til at blive elev i Middelfart Kommune

  • Du er ansat på elevkontrakt og får løn under uddannelsen både i skole- og praktikperioderne. Læs mere på www.foa.dk
  • Du er garanteret praktikpladser, når du starter på uddannelsen
  • Du får en tæt og personlig vejledning i dit uddannelsesforløb og bliver tilknyttet en uddannelseskoordinator under hele uddannelsen.
  • Din uddannelseskoordinator vil følge dig gennem uddannelsen og vil sammen med social- og sundhedsskolens undervisere sikre gode rammer for læring.

Hvordan kommer du ind på uddannelsen

  • Før du kan starte på social- og sundhedshjælperuddannelsen skal du gennemføre et grundforløb på 20 uger.
  • Hvis du er over 25 år skal der laves en real-kompetencevurdering og grundforløbet vil evt. kunne afkortes, så det får en varighed af 1-20 uger. Det er social- og sundhedsskolen, som laver real-kompetencevurderingen. Du kan læse om dette, adgangskrav og uddannelsen i øvrigt på www.sosufyn.dk
  • Du søger efterfølgende en uddannelsesplads  i Middelfart Kommune ved at sende en elektronisk ansøgning.  Du finder stillingsopslag og elektronisk ansøgningsskema på Middelfart Kommunes hjemmeside 4-5 uger før ansøgningsfristen.

Vi forventer af dig

  • At du er motiveret og parat med energi og engagement til uddannelsen.
  • At du begrunder i ansøgningsskemaet, hvorfor du vælger netop denne uddannelse.
  • At du, i lighed med alle ansatte i Middelfart Kommune ved ansættelse, kan fremvise en straffeattest.


Kontakt

Du er altid velkommen til at kontakte en uddannelseskoordinator for at høre om dine muligheder for en elevkontrakt i Middelfart Kommune.

 
Uddannelseskoordinator:
Lis Rasmussen
Skovgade 64 2.sal
5500 Middelfart
Tlf: 8832 4407
lis.rasmussen@middelfart.dk