Trivsel

Trivselsgruppen i Område Syd består af medarbejdere og ledere fra Kongshøjcentret og Fænøsund. Trivselsgruppen har eksisteret i 5 år og laver 3- 4 årlige arrangementer for medarbejderne i område Syd.
Arrangementer:
Der afholdes mange forskellige arrangementer for medarbejderne. Et årligt tilbagevendende arrangement er vores mini-kursus i juledekorationer (afholdes omkring første søndag i advent).
Her udarbejdes de mest fantastiske dekorationer, hvor fantasien er stor.
Desuden har vi haft 2 inspirerende foredrag med den 10- dobbelte verdensmester i roning Arne Nielsson, helstegt pattegris og besøg af latterinstruktør, indianerbesøg med fortællinger og dans etc.
I efteråret 2009 blev der afholdt
Forkælelsesbazar på Kongshøjcentret.
Alle medarbejdere har altid mulighed for at komme med forslag til kommende arrangementer.
Revy:
For 5 år siden opstod der stor interesse fra medarbejderne til at etablere en revy. Der blev derfor nedsat en mindre gruppe af medarbejdere og ledere til at stable revyèn på benene.
Det lykkes med stor succes, og Alfred, fru Pedersen, Albert og Yvonne har siden besøgt samtlige revyer og festligheder i område Syd.
Revyfolkene er hele året på udkik efter spændende indslag der kan aktuelisere revyèn. Interessen er fortsat stor for hvert år at spille for beboere og borgere i området.
Julefrokost:
Der afholdes julefrokost for alle medarbejdere i Område Syd på Ældrecentret Fænøsund. Årets revy er det festlige indslag til julefrokosten.