Ældrepolitik
Middelfart Byråd har d. 5. januar 2009 vedtaget en Ældrepolitik.
Ældrepolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommuneplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende fra vision over strategi til mål og rammer for den kommunale virksomhed og for Middelfart Kommunes fremtid. Ældrepolitikken er derfor gældende for arbejdet i alle kommunens forvaltninger. Dermed er grundlaget skabt for en helhedsorienteret udvikling og konkrete indsatser.
Byrådet ønsker at sikre borgerinddragelse i alle dele af Middelfartplanen, og vi følger derfor Planlovens bestemmelser om 8 ugers høring.
Her kan du læse Ældrepolitikken samt kommissoriet for det forudgående arbejde:
Byrådets forslag til Ældrepolitik blev lagt frem til offentlig debat i perioden 4. august – 29. september 2008. Der blev i høringsperioden afholdt et borgermøde mandag den 25. august 2008 kl. 19.00 på Kongshøjcenteret i Nørre Aaby, hvor mange deltog i drøftelsen af politikken.
Oversigt over de indkomne bemærkninger kan ses her:
På baggrund af høringssvarene samt bemærkningerne fra borgermødet besluttede Byrådet enkelte ændringer til politikken ved den endelige vedtagelse d. 5. januar 2009.